Begrebet overspisning anvendes i højere og højere grad både i medierne, hos fagpersoner og for nogen i daglig tale. Det kan derfor være forvirrende, hvad der egentlig menes med ordet.
Der er dog også behov for en bred forståelse af det, da det kan se ud på mange forskellige måder. Typisk vil man opleve variationer af følgende:
Indtag af store mængder af mad uden at være sulten
Man spiser som regel ind til, at man er ubehagelig mæt.
Maden indtages ofte hurtigt og alene.
En følelse af at have spist "for meget" eller har spist noget, som man synes er "forkert" at spise.
Det kan fx være at spise på grund af ensomhed, kedsomhed eller at spise for at dulme følelser.
At man til et enkelt måltid spiser sig overmæt eller spiser mere, end man synes, man burde gøre.
Typiske symptomer kan være:
Spisning af meget store mængder mad uden at være sulten
Spiser ind til ubehagelig mæthed
Følelse af kontroltab i forbindelse med spisning
At man spiser i et forsøg på at dulme følelser, f.eks. ensomhed, kedsomhed, rastløshed, at være ked af det, stresset, angst osv.
Følelsen af skyld, skam eller dårlig samvittighed efter at have overspist.
Det kan være svært at skelne imellem, hvornår der er tale om forstyrret spisning, og hvornår der er tale om en decideret spiseforstyrrelse.
Dog kan det være en hjælp at tage udgangspunkt i den norske psykiater Finn Skårderuds definition:
"Når tanker og adfærd i forhold til mad og vægt begynder at begrænse livsudfoldelsen og forringe livskvaliteten, så er der tale om en spiseforstyrrelse".
Ved forstyrret spisning fylder mad, krop og vægt mere, end hvad der er hensigtsmæssigt for en, og man vil have tendens til følelsesmæssig spisning, restriktiv spisning og have svært ved at stå for fristelser.
Uanset om du har en spiseforstyrrelse, eller det mest kan beskrives som forstyrret spisning, er du velkommen til at kontakte mig, så vi sammen kan afklare, om jeg kan hjælpe dig med din situation.
Det kan være svært at svare på generelt, da det er meget individuelt, hvad der virker på den enkelte. Dog er det meget væsentligt at tage udgangspunkt i årsagerne.
I et forløb hos mig har vi først og fremmest fokus på at afklare årsager.
Vi undersøger, hvad der kan have igangsat overspisningerne, og hvordan dette kan undgås i forskellige situationer.
Derudover bruger jeg som OverspisningsCoach alle mine faglige redskaber til både at forebygge overspisninger og til at håndtere dem undervejs og efter en overspisning.
I offentligt regi er der desværre ikke mange muligheder for behandling. Det vil primært være, hvis man lider af en relativt svær grad af Binge Eating Disorder (BED), at man kan få hjælp i det offentlige.
Heldigvis er der også en del hjælp at hente i det private regi, hvor mange (ligesom mig selv) har engageret sig og dygtiggjort sig en masse for netop at tilbyde den hjælp til overspisning, som det offentlige mangler.
En OverspisningsCoach er uddannet ved Madro Instituttet stiftet af Morten Elsøe og Anne Gaardmand.
For at starte på denne uddannelse kræver det, at man også har taget VaneCoach-uddannelsen på Madro Instituttet, hvor man får en stor viden om, hvordan man hjælper mennesker med at ændre vaner, og hvad der skal til for at få succes med at opbygge en ny vane.
En OverspisningsCoach er altså derfor altid uddannet både VaneCoach og OverspisningsCoach.
Derudover kan man have mange forskellige uddannelsesmæssige baggrunde. Det kan f.eks. være gennem uddannelse til diætist, personlig træner eller kostvejleder.
Jeg har selv en uddannelse til kostvejleder og har desuden en baggrund som socialrådgiver og cand.soc. i socialt arbejde fra Aalborg Universitet.
Desuden er jeg i gang med en uddannelse, som Metakognitiv Psykoterapeut, og jeg anvender naturligvis også redskaber, som jeg lærer undervejs gennem denne uddannelse.
Læs mere her
Har du brug for hjælp eller har du spørgsmål af nogen art, skal du endelig tage fat i mig. Du kan ringe, maile eller udfylde min kontaktformular, så lover jeg at vende tilbage hurtigst muligt
