Har du svært ved at motivere dig selv til motion og træning? Og har du ofte drømme eller ambitioner om at komme i gang med at dyrke regelmæssig motion, men uden at det har ført til, at det rent faktisk er lykkedes for dig? Drømme og ambitioner er desværre ikke altid nok til at komme i mål, og mange oplever i stedet en følelse af fiasko, når det ikke lykkedes.
Indholdsfortegnelse
Hvordan jeg som VaneCoach kan hjælpe dig til gode træningsrutiner
Gennem VaneCoaching kan jeg hjælpe dig til at gå fra ambitioner og til rent faktisk at få opbygget gode motionsvaner. Dette kan være til stor gavn for dig, som måske længe har været i gang med at planlægge, hvordan du skulle gå i gang. Eller som måske allerede har været afsted et par gange, men uden at du egentlig har fundet hverken glæde ved træning eller har fået opbygget en rytme omkring det.
I stedet for kun at rette fokus mod et bestemt mål med træningen, vil jeg hjælpe dig til at få et større fokus på hvornår og hvordan, du vil træne. Dette fokus kan nemlig fordoble dine chancer for rent faktisk at få opbygget gode træningsvaner.
Større glæde ved bevægelse gennem VaneCoaching
Bevægelse er for mange forbundet med en sur pligt, der bare skal overstås, og som kan være svær at finde tid til. Det synes jeg egentlig er rigtig ærgerligt, da det resulterer i, at man går glip af den nydelse og glæde, som bevægelse også kan give. Samtidig hænger det sådan sammen, at det bare er lettere at komme afsted til træning, hvis det at træne føles som en rar oplevelse.
Som VaneCoach kan jeg hjælpe til dig at opleve mere bevægelsesglæde ved at knytte bevægelse sammen med dine værdier og med de ting i dit liv, som du i forvejen nyder. Ting, som du måske oplever, ikke at have nok af i din hverdag. Bevægelse kan handle om meget mere end løbeture og vægtstænger, så hvis disse ting ikke er noget for dig, handler det om at finde netop den form for bevægelse, der passer bedst til netop dig og din hverdag. Der findes nemlig masser af andre muligheder!
Kontakt mig og hør mere om, hvordan du kan få succes med bevægelse og vaner.